Sundhed og sammenhæng
Alternativ behandling – om mennesker, behandlinger og sundhedspolitik.
Trailer

Zoneterapi, healing, akupunktur, kranio-sakralterapi – det alternative bliver rost til skyerne, men det bliver også mødt med hård kritik.

Her har du en smagsprøve på hvad du kommer til at møde i Sundhed og sammenhæng. Du kommer med backstage når jeg snakker med behandlere, læger, forskere og andre – om fx virkning, sikkerhed, uddannelse, politik, og så naturligvis selve behandlingerne.

Hver anden af os har erfaring med det, mens andre aldrig har fået alternativ behandling. Jeg går bag om rygter og avisoverskrifter, når jeg diskuterer alternativ behandling med læger, behandlere, forskere, politikere, samt naturligvis dem, som har personlige erfaringer med at få behandling.

Jeg vil fx forsøge at få nogle bud på hvorfor emnet stadig kan få mange læger op i det røde felt, og på hvad det betyder, når de kalder det ”uvidenskabeligt”. Vi kommer til at høre om emner som evidens, sundhedssyn og økonomi.

Vi danner ofte vores holdninger ud fra det, vi hører i medierne, især hvis vi ikke har personlige erfaringer. Men desværre er mediernes dækning præget af dårlig research og mangel på viden om emnet. Som regel har journalisten kun ét af to udgangspunkter: Humbug eller mirakel. Jeg håber at min podcast kan bidrage til at råde bod på det.